Annasimone.dk

Kirken ligger nær øens nordkyst med smuk udsigt til Ulvsund og Sydsjælland.

: * Bogø Kirke fra sydøst

Kirkebygningen er et middelalderligt langhus med våbenhus i syd og tårn mod vest.

Alle kirkens dele har sengotisk præg, men det er sandsynligt, at et enkelt murstykke af langhuset, sydmurens midterparti er ældre, måske fra romansk tid. Dette murstykke er af rå kamp uden kendelig skifteorden. Et tilmuret vindue i det romanske murstykke er ikke romansk.

: * Kirkens sydmur

På kirkens sydmur ser man, at skibet og koret er bygget sammen, og at de er lige brede.

: * Vindue i gotisk stil

Koret blev bygget i sengotisk tid (ca. 1500).

Vinduerne er ombygget i gotisk stil, og de er i slutningen af 1800-tallet blevet moderniseret med ”linealgotisk støbejernsstel.”

Man kan tydeligt se, at koret og skibet er bygget sammen, ved at muren ved det østlige vindue er mere glat og opført af kridtsten. De to murflader mødes i et lodret fremspring midt imellem vinduerne. Fremspringet har tidligere været dækket af en støttepille, sådan som det stadig er tilfældet på nordsiden.

Korets 13-takkede østgavl er et smukt eksempel på den sengotiske stil, som præger kirken med spidse buer, der peger mod himlen.

: * Karmærker på østgavlen

Som et kuriosum skal det bemærkes, at der udvendigt på østgavlen er indridset karmærker. Der er tale om mærker, som de enkelte gårde benyttede. Ingen kender så vidt vides den virkelige grund til, at disse mærker er blevet indridset. Det må naturligvis være sket efter 1769, hvor øen blev løskøbt.

Våbenhuset

Våbenhuset er bygget i begyndelsen af 1500-tallet. Den 11-takkede gavl med de firkantede blændinger er af en type, som især kendes fra Præstø-Næstvedegnen.

Tårnet

Det nederste af tårnet er også bygget i sengotisk tid; men hele den øverste del er så sent som i 1868 tilbygget med små mursten, såkaldte Flensborgsten, bl. a. for at tårnet bedre kunne tjene som sømærke. Tårnet er 16,4 m højt.

Kirkerummet

I kirkens nordmur er der intet tilbage fra romansk tid. Til venstre for vinduet nærmest tårnet ses en tilmuret indgang, den gamle indgang for kvinder.

Indvendigt i kirken bemærkes især loftet, som består af fire sengotiske hvælvinger samt et tøndehvælv i rummet under tårnet. Oprindeligt har kirken haft et fladt bjælkeloft også i koret. Da dette ikke passede til den sengotiske stil, har man allerede i ca. 1550 bygget de nuværende hvælvinger, der hviler på støttepiller inde i kirken.

Samtidig med opførelsen af hvælvingerne er en skillevæg mellem koret og skibet revet ned og erstattet med den bue, som nu skiller koret fra skibet.

I korets sydvæg ses en ”piscina”, et afløb for det vand, som benyttedes til rensning af alterkalken. Afløbet er nu muret til udvendigt.

Der er utvivlsomt kalkmalerier i korets hvælvinger. I et udskrift fra et kirkesyn i 1803 skriver provst Blicher: ”Hvælvingerne i Koret, som er bemalet med bizarre og hæslige Figurer, burde overhvidtes.”

Kirkens inventar

Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont, udhugget af en granitsten. Indvendigt ses mærker af vandet, som har stået længere tid i kummen. På reformationstiden gik man bort fra dåb ved neddykning og indførte dåb ved overøsning. Hertil benyttes et dåbsfad af messing fra 1644, som tages frem ved gudstjenesterne.

: * Krucifiks

Næstældst er et sengotisk krucifiks, som nu hænger på nordvæggen nær orglet.

: * Alter

Altertavlen fra 1655 har i midterfeltet en velsignende Kristusfigur med verdenskuglen i hånden. Endvidere ses de fire evangelister.

Alterbordet er fortil dækket af et panel fra 1661.

: * Prædikestol

Prædikestolen er omtrent samtidig med altertavlen og af lignende karakter; men den er næppe af samme billedskærer.

Prædikestolen er stærkt omdannet og fornyet i slutningen af 1700-tallet.

Af Prædikestolens oprindelige udsmykning er kun bevaret en af muslingeskal-nicherne, evangelistfigurerne, æggestavgesimsen og krumknægtene, der dog er flyttet til hjørnenicherne.

Kirkegården

Kirkegården er omgivet af en ca. 120 cm høj kampestensmur afdækket med beton.

Det der gør Bogø kirkegård til et bevaringsværdigt anlæg af stor kulturhistorisk interesse er først og fremmest indretningen af den ældste del med de buskbomindrammede enkelt- eller dobbeltgravsteder. Gravstederne ligger som små individuelt afgrænsede østvendte haver side om side i et fint mønster.

Kirkegården har mange bevaringsværdige gravmonumenter og gravsteder. Der findes bl. a. grave for to allierede flyvere (en englænder og en canadier), som omkom i 1944 og 1945.

På ældre kort ses kirkegården som et næsten cirkelformet anlæg, der på en strækning afgrænses af en af avlsbygningerne til den firlængede præstegård, som ikke findes mere. Den runde form ses tydeligt syd for kirken, men er i dag forsvundet mod vest og nord, hvor der senere er kommet en kirkegårdudvidelse til.

Karakteristisk er også det kirkelige anlægs placering, som danner afslutning på hovedgaden gennem Bogø by og har udsigt over det storslåede landskab med bakker og sunde, der gør anlægget til en attraktion for beboere og gæster.

Fanefjord kirke:

Kirken ligger østligt i sognet ved den inderste vig af Fanefjord på en lille bakke, hvis højeste punkt er sydøsthjørnet af kirkegården.

: * Fanefjord Kirke set fra nordvest

Hegnsmuren, der følger bakkekanterne, er af senmiddelalderlig karakter. Dog er den ændret på nordsiden.

Kirkebygningen fremstår som et langhus med et ældre vestparti og et yngre, tresidet afsluttet østparti samt tårn og våbenhus.

Fra tiden omkring 1250 – 1300 står det rummelige skib, hvis murhøjde er ca. 7 m. Muren består af munkesten i munkeskifte. Murene, der ikke har sokkel, er fagdelt af slanke støttepiller.

Der findes kun et enkelt oprindeligt vindue. Det er placeret 2,65 m. over jorden, er 3,18 m. højt og spidsbuet.

: Fanefjord Kirke set fra sydøst

Til skibet har oprindeligt sluttet sig et smallere kor, hvis langmure spores på triumfbuens østside. Mellem sporene efter disse mure findes en spidsbuet vægbue, der tyder på, at koret har været overhvælvet. Det samme har været tilfældet med skibet.

Skibets nuværende hvælv er sengotiske. Efter år 1500 blev det oprindelige kor erstattet af et langhuskor. Den flade tresidede afslutning, på hvis hjørner der står støttepiller, har i nordre skråmur en lille, spidsbuet blænding. Et vindue bevaret i gammel stand i den søndre skråmur er nu lukket.

Hele langhuset har sengotisk tagværk; men de to afsnit over kor og skib er næppe samtidige, da de er forskellige i detaljerne.

De ”forkert” vendte gavle på tårnet er høje og ranke med tretten kamtakker og med blændinger af lignende karakter som korgavlens. Det velbevarede tårntag har dragerværk med tre sæt hanebånd.

Våbenhuset, der utvivlsomt er sengotisk, er omdannet og overpudset. Døren er nu rundbuet, og gavlen er glat. Bygningen, der fik en hovedreparation i 1724, er hvidkalket med teglhængte tage.

Kalkmalerierne

Kirken rummer kalkmalerier fra to forskellige perioder. De blev fremdraget i 1929 – 31 og blev restaureret af konservator E. Lind i 1932 – 34.

De smukke billeder i triumfbuen er fra omkring 1350. Nederst på nordre vange ses Kristoforus bærende Jesusbarnet. Derover ses en ridder til hest (måske Sankt Jørgen). Nærmest buetoppen er de fire evangelisters tegn. På sydsiden ses en rytterfigur, Sankt Morten, der med sit sværd sønderskærer sin kappe til tiggeren. Af den til Kristoforus svarende figur er kun bevaret hovedet.

: * Skibets nordside

Omkring 1500 har skibet fået en rig udmaling – formentlig af Elmelundemesteren, idet hans bomærke findes på en ribbe i det første hvælv i nordre række.. Der er dog en afvigelse, idet den øverste tværstav er buet, ikke vinkelbøjet som i Keldby og Elmelunde.

Triumfvæggens sydside: Øverst ses Kristus som verdensdommeren, Maria med jomfrukrone samt apostlene Peter og Paulus. Derunder skildres dommedag.

: * Sankt Jørgen og dragen

Triumfvæggens nordside: Øverst Sankt Jørgens kamp mod dragen. Derunder Maria knælende for sin søn, og Frelseren knælende for denkejserkronede Gud Fader.

I første nordhvælvs østkappe ses bebudelsen. I sydkappen: Maria og Elisabets møde. Vestkappen: Jesu fødsel. Nordkappen: Omskærelsen.

I andet nordhvælvs østkappe: De hellige tre kongers tilbedelse. Sydkappen: Fremstillingen i templet. Vestkappen: Jesus som tolvårig i templet. Nordkappen: Jesu dåb.

: * Barnemordet i Bethlehem

I tredje nordhvælvs østkappe: Barnemordet i Betlehem. Sydkappen: Jærtegnet med sæden. Vestkappen: Flugten til Ægypten. Nordkappen: To scener adskilt af et træ: Judas’ selvmord ved hængning; Abner, der snigmyrdes af Joab.

Fjerde nordhvælvs nordkappe: Abraham og Isak på vej til Moria Bjerg. Østkappen: Isaks ofring. Sydkappen: To koner i samtale på en bænk (samtalen overværes af en djævel). Vestkappen: Sjælevejning.

: * Prædikestol under første sydlige hvælv

Første sydhvælvs nordkappe: Evas skabelse. Østkappen: Syndefaldet. Sydkappen: Uddrivelsen af paradiset. Vestkappen: Engel med hakke mellem grædende menneskepar.

Andet sydhvælvs østkappe: Himmeltegnenes skabelse. Sydkappen: Dyrenes skabelse. Vestkappen: Havdyrenes skabelse. Nordkappen: Adams skabelse.

Tredje sydhvælvs nordkappe: Lazarus opvækkelse. Østkappen: Kristus for ypperstepræsten. Sydkappen: Kristi bespottelse. Vestkappen: Den rige og den fattige mands bøn.

Fjerde sydhvælvs østkappe: Evas skabelse. Sydkappen: Syndefaldet. Vestkappen: Uddrivelsen af paradiset. Nordkappen: En engel tildeler de grædende mennesker markredskaber.

: * Altertavle

Alteret

Alterbordet er fritstående i koret, muret af munkesten og dækket af en ny bræddebeklædning.

Altertavlen er i senrenæssancestil med ornamenter i bruskbarok fra omkring 1630. En indskrift på altertavlen angiver, at tavlen er stafferet under Corfitz Ulfeldt i 1634.

Døbefonten

Døbefonten er senromansk af gotlandsk, rød- og hvidflammet kalksten. Kummen er firkløverformet. Soklen har form som fire sammenstillede søjler. Foden er dækket af gulvet.

Prædikestolen

Prædikestolen er af samme type som Elmelunde kirkes, og den er formentlig udført af samme billedskærer fra omkring 1645.

Stoleværket

Stoleværk af lukkede højrennæsancestader af fyr fra omkring 1600 findes på skibets og korets nordside. De lukkede stader i skibets sydside er fra 1700-tallet.

: * Fregatten Georgius

Kirkeskibene

Skibet, der hænger over indgangen til kirken, er det ældste af de tre kirkeskibe. Det er en model af en fregat, der strandede ved Nordfeld i 1922. Skibet navn er Georgius, og det er bygget af styrmand Karl Kristoffersen, Hårbølle.

Linieskibet, der hænger bagest mellem to piller i kirken, er en original model af orlogsskibet, der fik navnet ”Christianus Quintus” i 1674. Deltog under navnet ”Prinds Christian” i søslag i krigen mod Sverige i 1658 – 60. Deltog under admiral Niels Juel i slaget i Køge Bugt og i slaget ved Møen i 1677. Skibet er skænket af gårdejer Christian Jensen, Damme.

Det nyeste kirkeskib hænger i den midterste bue. Det er skænket af Christian Jensens søn, Lars P. Jensen, Lendemarke. Det er en nøjagtig model af linieskibet ”Christianus Sextus”.

Orglet

Kirken fik et nyt orgel i Julen 1998. Det er bygget af Frobenius og Sønner A/S. Orglet har 10 stemmer, fordelt på 2 manualer og et pedalklaviatur. Det er forberedt til indbygning af yderligere 4 stemmer.

_______________________________________________________________

Kilde: Danmarks Kirker, Præstø Amt v. Chr. Axel Jensen og Victor Hermansen, Nationalmuseet 1933 – 1935.

folkekirken.dk