Randers, d. 3-11-65    

              Kære Ellen.

    Tak for dit Brev. Det er rart at du kan skrive, naar ingen
andre kan faa Tid, saa det vilde jeg være glad for, om du vilde
gøre engang imellem. Det er forresten Moster Hannes Fødselsdag idag
og hun vilde heller ikke være ked af at faa lidt Forbindelse saa hun
vidste, hvor Familien opholder sig, om det er i Danmark eller Amerika.
Naa men du vilde altsaa gerne have lidt at vide om hvordan vi kom 
igennem den første Verdenskrig. Havde jeg nu kunnet tale med dig saa vilde
det have været lettere, men nu maa jeg prøve hvad jeg kan hale op af min Hukommelseskiste. Det ligger nok rodet mellem hinanden, saa du kommer
selv til at ordne, hvad du kan bruge.

Det første jeg husker var den Overraskelse, ja Bestyrtelse over at der var Krig,
vi troede ærlig talt at der aldrig mere vilde komme en Krig, vi troede kun
paa Fremskridt, nye Opdagelser og Velfærd. Da saa Bestyrtelsen var konstateret
strømmede alle Mennesker til Kirken for at høre hvad den havde at sige; alle
Kirker blev pludseligt fyldte. Dagen efter Proklamationen blev alle Soldaterne 
indkaldt og alle vi andre var paa Banegaarden for at se dem drage afsted,
 saa der var Trængsel. De vildeste Rygter gik: Tyskerne var ved Fredericia o.s.v.
De indkaldte havde hverken Uniform eller Vaaben, og en sagde: Bare vi dog
havde vort Gevær. (vi kendte jo mange blandt dem, og det var 3 Md. efter vort Bryllup)

Onkel Henry blev ogsaa indkaldt og han blev sat til at grave Grøfter omkring Kbhv.
Vi kom ikke selv i Krig, men der var hele Tiden en Sikringsstyrke inde. Vi blev
heller ikke mørklagte (men havde "Sommertid" hvilket jeg godt kunne lide) 
det kan Jeg ikke rigtig huske om det var dengang).
Men saa kom der Rationering, det var egentlig det væsentligste vi mærkede til
vi som ikke havde nærmere Føling med Regering og Militær. Vi havde lige
fået elektrisk Lys, ja ikke alle, jeg husker da Lampeos i vor første lejlighed

Krydderier kunde ikke faaes. Peber var blandet med Savsmuld o.s.v. Kød
var det meget knapt med (mon ikke vi ogsaa havde kort paa det). Der var
mange Griseslagtninger i smug privat. Det var strengt forbudt, men af
og til kom der en med en kvart Gris eller en Steg i al Hemmelighed i en 
Kuffert. Kaffe kunde overhovedet ikke faaes, der var mange Slags Kaffe-
erstatninger, - vi brændte ogsaa selv Korn paa en Pande og anskaffede selv
en Kaffemølle. Skosværte kunde vi ikke faa i Daase for Daaser kunde ikke
skaffes, vi fik et el. andet i Papir. Snor og Reb blev lavet af papir. Kurvemøbler
blev lavet af Papir. Vi fik alle vore gamle Ting af Uld frem, for der kunde ikke købes Tøj el. Garn af Uld. Vi lærte at reparere det vi havde om og om igen.

Vi kunde købe Undertøj af "Celluld" kaldtes det og de var noget elendigt Stads. Dengang forstod man ikke at lave alle de gode Kunststoffer som vi nu kender.
Da krigen var ovre, der gik endda nogle aar, kasserede vi alt hvad der var
lavet af Krigsmaterialer Uhre, Maskiner, Køkkentøj o.s.v.

Kom der et eller andet frem, et eller andet Sted af Ting der havde værdi stod
man i Kø i lange Rækker om man kunde være heldig. Jet havde en ung Pige som
var fiffig til det. Hun skulde forsøge at få 1# Fedt og kom stolt hjem med 2 Pk, 
hun var gaaet ind 2 gange, -men det varede ogsaa flere Timer. Vi havde forresten
små Spareovne som stod paa Gasbordet, vi brændte Træ deri og kunde koge derved men det var træls.

Saa havde vi den spanske Syge i 1918-1919: Alle forsamlinger blev
aflyste i hvert Fald den Vinter, mange døde, især i Vejle, hvor vi
boede 1/10 -18 til 1/6 -19. Vi var til et el. andet engang der - i stærk
gennemtræk, det skulde der være, og ikke fyret.
Men i den samme Tid kom saa vaabenstilstanden, det lettede paa
Sindet, og det var en stor Ting - men Forholdene kom jo ikke i Lave 
straks, det varede flere Aar.

Soldaterne der var i Krig, havde i lang Tid bare ligget i Skyttegrave 
efter de store Slag. - Saa der var "intet Nyt fra Vestfronten" i flere
Maaneder. Sønderjyderne var med, de maatte jo kæmpe for Tyskland
og de havde det drøjt.

Siden kom Genforening og det var store Dage (i 1920 var det)
og der var de mange Hjemsendelser af Fanger. F.eks. kom der
et Skib med sønderjyder til Randers hvor vi havde dem en Dag eller 2 
og festede for dem og saa drog de hjem.
Der kunde vær mange Ting ogsaa betydningsfulde at drage frem,
og dersom vi nu sad et par stykker og talte om det, kunde vi hjælpe
hinanden dermed; men dette er hvad der ligger øverst.
Nu maa du nøjes med dette. Jeg har sikkert glemt noget væsentligt.

Kærlig Hilsen                     
                Mormor                   

Hils dem alle.